4 ideer til haven med plads til alle

Haven er for mange et kæmpe frirum i hverdagen, hvor der kan slappes af med saftevand, vin, god mad og leg. Men behøves der kun være plads til fodbold og andet boldspil, eller kan mor og far også have plads til deres foretrukne beskæftigelser? Vi giver dig her 4 ideer til, hvordan man gør haven et sted for alle familiemedlemmerne.

Værkstedet til far

Far fortjener naturligvis sit eget sted, hvor han kan få lov at lege med alle de ting, som han elsker. Og det behøves ikke engang være så dyrt igen. Faktisk kan mange bygge det hele selv med nogle simple trævægge og praktiske trapezplader, fordi isolering og kulde alligevel ikke bliver noget problem, når det er et sted til arbejde – og ikke et sted til at sove og opholde sig.

Hjemmelavede fodboldmål til drengene

Når far har fået sit værksted, så kan han som det første projekt lave nogle faste stolper i de dimensioner, der nu engang passer haven. For den frihed har man ikke altid, når man vil købe fodboldmål, der er produceret. 7-mands mål og 11-mands mål vil i mange tilfælde lige være en tand for store til de fleste haver, men så er det godt, at far kan klare ærterne selv og fikse et perfekt dimensioneret mål.

Pavillon til mors teselskab

Nuvel – teselskab er meget britisk, men så i hvert en pavillon, hvor mor kan nyde vin og brunch med sine veninder. Mange kvinder går op i, at man skal kunne være bekendt at invitere andre hjem til en, og med en pavillon har man den bedste forudsætning for et opholdssted, som i den grad oser af ”her har vi det godt”.

En komplet grillterrasse til hele familien

I skal jo have et samlingssted for hele familien, og den fælles reference er, om man vil det eller ej, ofte mad. Byg jeres egen grill fra bunden, så der kan proppes en pizza ind i den, sæt en terrassevarmer op, så selv de kølige aftener ikke bliver noget problem, og leg med lidt udendørs belysning, så I kan sidde til langt ud på aftenen og spille spil eller bare hygge.