Fem ting, der er vigtige at huske, når du gerne vil have sedummåtter på taget

Grønne tage bliver mere og mere populære. Det er en god måde til at ændre udseendet på dit hus og få en flot og grønnere bygning. Der findes flere forskellige måder, hvorpå du kan lægge et grønt tag på dit hus. Du kan for eksempel bruge substratruller og sedummåtter. Substratruller er det underlag, som dine planter skal vokse i, når de sidder oppe på taget. Planterne har brug for et underlag, der kan indeholde vand, og som de kan have deres rødder i. Sedummåtterne bliver lagt oven på substratrullerne, og så har du et grønt tag. 

I denne artikel kommer vi ind på fem ting, som du skal huske på, når du gerne vil have sedummåtter på taget, så du kan få et grønt tag. De fem ting er alle fundet med inspiration fra webshoppen nykilde.dk, der har stor erfaring med grønne tage. 

1. Find ud af om bygningen kan holde til det grønne tag

Et grønt tag er langt tungere end andre former for tage. Det skyldes ikke mindst, at planterne tilbageholder vand, når det har regnet. Det vil lægge ekstra pres på dit hus. Hvis dit hus ikke er bygget til at klare den ekstra vægt, kan du glemme alt om at få et grønt tag. Du kan få en byggesagkyndig til at se på dit hus og finde ud af, om det vil kunne holde til vægten. 

2. Hvor stor er hældningen på dit tag?

Når du vil lægge sedummåtter på dit tag, er det også meget vigtigt, at du finder du af, hvor stor hældningen på dit tag er. Det bedste er, at dit tag er helt fladt, men du kan også få et grønt tag, selvom det har en hældning. Hvis dit tag har en hældning på over 12 grader, vil det dog blive sværere for dig at få et grønt tag. 

3. Vil rødderne vokse ned gennem taget?

Planters rødder søger naturligt nedad. Det er derfor vigtigt, at du beskytter dit tag mod, at rødderne kan vokse ned igennem. Du skal se på, om dit tag er lavet i et materiale, der kan klare rødderne, eller om du er nødt til at lægge noget ekstra beskyttelse ud. 

4. Lav ordentlige kantafslutninger

Det er vigtigt, at du laver kanter, så dit grønne tag kan blive liggende sikkert. Der vil være brug for at lave kanter på mindst 6 centimeter. Når du laver en ombygning, er det altid vigtigt, at du kontakter kommunen og får grønt lys fra dem. Det er også vigtigt, at du taler med dine naboer om, at du skal til at lægge nyt tag, så du er på forkant med, at du kommer til at genere dem. 

5. Husk at passe dit grønne tag ordentligt

Når du har lagt sedummåtterne, er det vigtigt, at du husker at vande det grundigt. Du skal vande det, indtil vandet løber ud i tagrenden. Det er også vigtigt, at du sørger for, at sedummåtterne får nok gødning. Du skal derfor gøde det hvert år i slutningen af juni eller starten af juli. Det er med til at gøre, at planterne har nok gødning at leve af.