Gryden – køkkenets vigtigste udstyr

Gryder er en essentiel del af et køkken. Uden en gryde er der mange former for madvarer, som det ikke er muligt at tilberede. Dette kunne eksempelvis være pasta og ris. Derudover er der mange forskellige retter, som det er vanskeligt at lave uden en gryde, for eksempel kødsovs.
Det er derfor enormt vigtigt at have en gryde i sit køkken, da stort set al mad kan blive tilberedt på den ene eller den anden måde, hvis blot man er i stand til at koge vand.
Kigger man ud over et moderne og bekvemmeligt køkken, og ser på de danske soldater, der ligger udendørs på øvelser i vind og vejr, så medbringer de også deres kogekar, som virker som en gryde. Det er den eneste form for køkkenudstyr, de medbringer, og alligevel er de i stand til at nyde alt fra chili con carne til pastaretter. 
Gryden kan vel godt kaldes køkkenets vigtigste redskab.

Når man skal ud og købe en gryde til sit køkken, er der meget at være opmærksom på. Der findes mange forskellige slags gryder i alle kvaliteter og til alle priser. Det økonomiske kan naturligvis hurtigt hæmme valget af gryde, men hvis man er godt stillet økonomisk, kan det absolut være den både bedste og – på længere sigt – billigste investering at købe en af de dyrere gryder. De dyrere gryder er af en langt højere kvalitet end de billige, og de holder derfor naturligvis i mange flere år, end de billige gryder gør. På længere sigt kan det derfor ofte betale sig at købe dyrt.
Med en billig gryde risikerer man, at den bliver skæv i bunden. Herved vil den stå skævt på blusset, og maden i gryden vil få en skæv varmepåvirkning, som risikerer at brænde den på eller på andre måder forstyrre processen ved madlavningen.

Udover kvalitet og pris, er man selvfølgelig også nødt til at tage stilling til grydens udseende. Udstyr i flot design øger ofte lysten til at være i køkkenet, selvom en grim gryde også sagtens kan fungere godt. Vi mennesker bliver bare ubevidst påvirket af flotte ting, ligesom vi også elsker blomster og pyntegenstande. 
Der findes mange forskellige gryder i mange forskellige designs og materialer. Materialet afgør mange ting. Blandt andet afgør det grydens holdbarhed, hvilket naturligvis er meget relevant. Derudover udgør det grydens vægt. Dette kan være en god ting at tage med i sine overvejelser, særligt hvis man ikke er så stærk. En stentøjsgryde kan være enormt flot og charmerende at have i sit køkken, men stentøj er ofte enormt tungt, og når gryden også er fyldt med kartofler og vand, kan den hurtigt blive næsten umulig at løfte. Hvis det i hjemmet er kvinden, der laver maden, kan det derfor være en god idé at gå udenom stentøjsgryden, medmindre hun er noget så stærk.
Heldigvis findes der mange andre flotte designergryder, som er fremstillet af lettere materiale end ler. For eksempel findes der de flotte, sorte gryder fra EVA-TRIO, som er fremstillet af aluminium med en slip-let belægning. Disse gryder har et minimalistisk og nordisk udseende, og samtidig er de af et langt lettere materiale end stentøjsgryden. 
Det er også vigtigt at være opmærksom på, om man har et komfur med induktion, da man i så fald er nødsaget til at købe gryder, der passer hertil.

Der findes også mange forskellige slags gryder til forskellige formål. Det billigste kan mange gange være at købe et grydesæt, hvor man får de forskellige typer gryder, som man oftest bruger i et hjem. Det drejer sig oftest om sautergryder, kasseroller og gryder i forskellige størrelser, så der er en gryde, der passer til enhver ret.