Myte: Tidløst design er kedeligt

Lad os aflive myten om at tidløst design er kedeligt. Tidløst design er kun kedeligt hvis du er kedeligt. Så må du jo spørge dig selv om du er kedelig.

Tidløst design virker kedeligt for nogle fordi det er ens uanset hvad moden dikterer. Din uldhue fra Gorridsen Strik er den samme år efter år. Dine veninder ser dig med den hue hver gang det er koldt.

Det er en praktisk og tidløs hue.

Derfor er tidløst ikke kedeligt

Tidløst design stiller større krav til dig som bærer det. Det gør det fordi det tidløse design er noget du bliver genkendt i. Med tiden vil dine veninder identificere dig med det tøj du går i. Din hue bliver en del af dig.

Det vil aldrig ske med modetøj. Det vil altid reflektere noget andet end lige præcis dig. Dine veninder kan slet ikke følge med i hvad der er autentiske dig og hvad der er modehuset.

Modetøj er kedeligt

Til gengæld kan modetøj godt være ret kedeligt fordi det er fuldstændig de samme outfits du kan købe på strøget og i storcentrene. Det de samme snit, samme farver, samme materialer og samme mønstre. Kun med få variationer.

Modetøj adskiller sig kun en anelse fra sidste års mode. Så måske er det i virkeligheden modetøjet der er kedeligt. Det mangler en vigtig ingrediens: Personlighed.

Tidløst tøj er personligt

Et tidløst design er ofte lavet til at kunne holde i mange sæsoner. Du bruger det igen og igen. Det er lavet af materialer af højere kvalitet og længere holdbarhed. Og med tiden bliver det en del af dig.

Dit tøj får historie og personlighed. Efter mange år med en bestem striktrøje eller hue bliver det svært at sige farvel til den. Den er med til at vise hvem du er – og det er ikke kedeligt.