Tag på oplevelsesrigt undervandsjagt kursus

Er du vild med fisk og klar til at få en på opleveren? Så meld dig til undervandsjagt kursus, hvor du får muligheden og kompetencerne til både at dykke og jagte fladfisk. Undervandsjagten foregår tæt på kysten, men før du skal i gang med selve jagten, er det selvfølgelig vigtigt at have styr på sikkerhed og teknik. Derfor deltager du først i teori og pooløvelser, så du kan dykke og jage sikkert, med en helt skarp teknik. Herefter er du klar til at tage til kysten og jagte fladfisk, helst i skumringen og først på aftenen. På dette kursus lærer du alt det grundlæggende, for at du kan komme sikkert i gang med undervandsjagt.

Tidsplan

Kurset forløber over to dage og starter kl. 16 begge dage. Den første dag bliver du undervist i Freediver Basic teori og så skal der gennemgåes udstyr til undervandsjagten. På denne dag vil der også være række pooløvelser, som forberedelse til det virkelig kystdyk. Den anden og sidste dag går det løs. Det første dyk bliver et prøvedyk og herefter kan jagten på fladfisk indgå.

Før dit undervandsjagt kursus

Før du tilmelder dig, er det vigtigt at understrege, at du skal have et gyldigt fisketegn. Du skal også udfylde en helbredsformular, for at sikre din egen sikkerhed på kurset. For at tilmelde dig dette undervandsjagt kursus skal du som minimum være fyldt 18 år, eller følges med en voksen hvis du er minimum 16 år gammel. Inden kursusstart skal du gennemgå noget onlinemateriale, så du får den bedst mulige start på kurset. Hvis ikke du ligger inde udstyr og grej skal du ikke blive fortvivlet, du kan nemlig leje det hele til kursusstart.